Gustav – intim jazzklubb midt i Oslo
Velkommen til Gustav i Amerikalinjens underetage – klubben, der er inspireret af New Yorks jazzscene. Det er her, du skal hen, hvis du føler, at det rykker lidt ekstra i din jazzfod. Klubben tilbyder både koncerter, noget lækkert i glassene og en skøn stemning.
Inspiration fra New Yorks jazzscene
Det kan bedst sammenlignes med en rigtig hyggelig, intim klub med fængende jazzmusik over højtalerne – eller live fra en scene. Gustav er inspireret af New Yorks jazzscene og har egen indgang i underetagen på Amerikalinjen. Med scene, topmoderne lys- og lydanlæg, køkken og mulighed for servering kan Gustav rumme mange typer events og arrangementer.
Live koncerter i varm atmosfære
Gustav byder på en bred vifte af live jazzkoncerter med norske og udenlandske artister, så her skal du blot købe billetter og komme og nyde - enten med venner, kolleger eller din bedre halvdel. Eller måske er dette det perfekte sted for en første date? Gustav lover i hvert fald en varm og levende atmosfære til alle, der kigger forbi.
Derfor hedder klubben Gustav
Hvorfor hedder klubben Gustav? Klubben er opkaldt efter Gustav Henriksen, Amerikalinjens grundlægger. I årene før åbningen af Amerikalinjen mødte han en del modstand. Men Gustav gav ikke op, og i 1913 lagde det første skib fra kaj. Indsatsen resulterede i et 60-årigt eventyr for tusindvis af mennesker, der rejste med Amerikalinjen mellem Norge og Amerika.
Åbningstider
Åbningstiderne kan variere på helligdage og i særlige perioder. Kontakt os for aktuelle åbningstider.
Mandag
16:00 - 00:00
Tirsdag - Torsdag
16:00 - 00:00 • 16:00 - 00:00
Fredag
16:00 - 00:30 • 16:00 - 00:30
Lørdag - Søndag
14:00 - 00:30 • 14:00 - 00:30