Gode smagsoplevelser på Norefjell
Norefjell er en populær destination for både skiløbere og friluftsfolk såvel som spanydere og foodies. I denne norske perle er der et rigt udvalg af restauranter, der byder på spændende retter med lokale råvarer. Der er selvfølgelig også barer, der byder på den klassiske afterski-oplevelse!
Norefjell Ski & Spa har alt, du behøver
Norefjell Ski & Spa ligger midt på pisten, så du nemt kan tage skiene af og på, når du vil. Stedet har også pool, spa, fitnesscenter, restaurant og barer. Hotellets to restauranter hedder Restaurant 815 og Restaurant Matbaren og byder på en fantastisk udsigt, mens du nyder din middag med sunde råvarer. Barerne på hotellet er til gengæld placeret i lobbyen og spaen og byder på øl samt vin og cocktails.
Mad og afterski omkring Norefjell
I Norefjell findes der flere restauranter og barer, som er et besøg værd. Uanset om du vil nyde en god middag med vin i rolige omgivelser eller skråle med på populære sange med en flaske øl i hånden, så finder du med garanti et passende sted. Selvom antallet af restauranter i Norefjell ikke er så højt, er udvalget af retter bredt – der serveres alt fra norsk husmandskost til pizza, burgere og meget mere.
Norefjell
Restauranter og barer
UDVALGTE OPLEVELSER