The Social Bar & Bistro – bistro med havudsigt i Bodø
Ved havnepromenaden i Bodø centrum finder du The Social Bar & Bistro. Her får du serveret smagfulde bistroretter med et moderne twist, og du er velkommen, uanset om du bare har lyst til en lille mundfuld eller er ekstra sulten. Restauranten har noget for alle.
Klassiske retter og vin fra hele verden
På havnepromenaden i Bodø centrum finder du The Social Bar & Bistro, nærmere bestemt på Quality Hotel™ Ramsalt, som ligger i Bodøs nye og spændende bydel – som hedder… ja du har nok gættet det… Ramsalt! På menuen finder du alt fra klassiske pastaretter til saftige burgere. Kan det friste med en klassisk Cæsarsalat? Restauranten disker op med et moderne, og måske lidt uventet twist på maden, og glassene fyldes med vine fra hele verden – for ikke at snakke om kolde øl og alkoholfrie drikkevarer.
Socialt mødested – din anden stue?
Hvad enten du har været i nærheden og set den mægtige Saltstraumen eller har udforsket nogle af de rå naturoplevelser, Bodø byder på, er du velkommen til at koble af i afslappede og uformelle omgivelser på The Social Bar & Bistro. Du kan se restauranten som din anden stue. Dette er stedet for hyggelige samtaler i gode venners lag – eller måske udvikler nogle nye bekendtskaber sig? The Social Bar & Bistro er et socialt mødested i Bodøs nye bydel, og alle er velkomne. P.S.: Nævnte vi, at der er havudsigt?