Medlemskab
People in the bar at Arkivet Bar in Ålesund.

Arkivet Bar – hyggelig bar midt i Ålesund

Lige ved kajkanten centralt i Ålesund finder du Arkivet bar – en herlig bar med et håndplukket udvalg af det bedste, man kan finde inden for vin, øl, champagne, brændevin og cocktails.

Baren til alle anledninger

Hvad enten du skal tilbringe en aften med vennerne, skåle for bryllupsdagen med din bedre halvdel eller have et foretningsmøde – Arkivet Bar er stedet, som passer til alle anledninger. Baren ligger godt placeret helt nede ved kajkanten, nærmere bestemt på populære Hotel Brosundet. Baren er med andre ord det perfekte sted at smutte forbi efter en byvandring i Ålesund centrum, eller efter du har nydt et dejligt måltid på restaurant Apotekergata No. 5, som ligger i samme bygning.

Stort udvalg af forskellige drikkevarer

Arkivet Bar er kendt for sin behagelige atmosfære, sit store udvalg af øl, cocktails og brede sortiment af vin og champagne. Er du småsulten, finder du en snackmenu i baren. Du kan også købe sandwicher og andre færdige frokostretter i Butikken lige ved siden af. Arkivet Bar har sit navn fra den lokale købmand Peder Devold, som i begyndelsen af 1900-tallet havde sit kontor på denne adresse. Selve lokalet, som baren ligger i, var til dels hans arkiv – deraf navnet. Velkommen!

Kontakt

  • locationPinAdresse
    Apotekergata 5, Ålesund
  • contactPhoneTelefon
    47 70 11 45 00
  • emailContactE-mail
    hei@apotekergata5.no
  • calendarReservation
    Book nu