På Clarion Hotel & Congress Trondheim finder du lokaler til både store og små arrangementer og events. Moderne design, et spændende madkoncept, en levende atmosfære og magisk udsigt følger med i købet, når du arrangerer dit event hos os.
Cosmos
Vores kongressal Cosmos er 1400 m2 stor, har 8 meter til loftet og har plads til 2000 personer. Lokalet er et spændende alternativ til de større arrangementer såsom kongresser, udstillinger, messer eller lanceringer. Via mobile scener, barer og skillevægge kan lokalet tilpasses efter behov.
Space
Lige uden for Cosmos ligger Space, vores 1030 m2 store udstillings- og socialiseringslokale. Her dækkes der op til det store kaffebord under jeres konference. Lokalet har dejlige siddegrupper med designmøbler, som der kan flyttes rundt på efter behov. Har kan man med fordel arrangere messer. Der er plads til ca. 50 udstillinger.
Skybar & Astrum Grill & Raw Bar
Højest oppe i hotellet ligger vores restaurant, Astrum Grill & Raw Bar og Skybar. Her kan du arrangere middage og socialisering med en fantastisk udsigt over Trondheim, fjorden og Fosenbergen. De små og store siddegrupper sørger for en unik og afslappet stemning, både inde og ude. Astrum Grill & Raw Bar er en af de mest spektakulære steder at arrangere konfirmationer, bryllupper, fester og events af alle slags.
Personlig service
Vores dygtige personale hjælper dig med at planlægge og gennemføre det perfekte event med alt fra mad og drikke til dekorationer og underholdning.