Det er ingen hemmelighed, at THE THIEF har fokus på kunst. Vores fællesarealer er spækket med eksklusive malerier og installationer, og hvert lokale er udsmykket med forskellige kunstværker.
Møbler
En dristig elegance med referencer til nutidig kunst og design er fællesnævnere for THIEF FURNISHING. Både norske og internationale designere som Antonio Citterio, Jonathan Adler, Bruno Rainaldis, Tom Dixon, Anne Haavind og Stokke Austad står bag vores møbler og indretning.
THIEF ART
THIEF ART er hotellets kunstsamling og kunstoplevelser. Vi har vores helt egen kurator, Sune Nordgren, som har håndplukket værker til samlingen fra norske og internationale kunstnere. Vi taler om både kunstværker fra etablerede skikkelser som Andy Warhol og helt nye navne på kunstscenen.
Du vil møde kunst overalt i vores hotelgange, sågar udenfor. Installationer, fotografier og grafisk kunst er tilstede i alle vores fællesarealer, og på det interaktive hotel-tv er der forskellige former for videokunst. Du finder også kunst i vores elevatorer. Denne udsmykning er skabt af animationskunstneren, Julian Opie, fra England. THIEF ART handler også om omgivelserne og naboerne. Det handler om Tjuvholmen. Nærmeste nabo er Astrup Fearnley Museum, der har fået international anerkendelse. Sammen med den nyudviklede skulpturpark ved fjorden samt holmens øvrige gallerier finder du her Oslos samlingspunkt for moderne kunst.
Men THE THIEF har også kunst- og designpartnere længere østpå i Oslo. Hotellets samarbejde med DogA, Norsk Design og Arkitektursenter giver THIEF ART et spændende samspil mellem design og arkitektur. Det er en naturlig forlængelse af konceptet, som udtrykkes gennem hotellets satsning på norsk og internationalt design inden for indretning.
Astrup Fearnley Museum
Hotellet ligger ved det nye Astrup Fearnley Museum på Tjuvholmen, og det berømte kunstmuseum er en af vores vigtigste samarbejdspartnere. THE THIEF og Astrup Fearnley har etableret en unik aftale, som indebærer, at hotellet får lov til at låne værker fra museets samling og udstille dem på strategiske steder rundt om på hotellet. Med dette samarbejde er Sune Nordgren i stand til at skabe interessante møder, omgivet af det bedste fra international nutidskunst, og THE THIEF skaber således positive og mindeværdige oplevelser for samtlige gæster, der besøger os.
Som gæst på THE THIEF har du naturligvis fri adgang til Astrup Fearnely Museum.