Fejrer du noget ekstra, eller vil du unde dig selv en ekstraordinær eksotisk oplevelse? Som bryllupssuite og for specielle lejligheder er Molja Fyr en oplevelse udover det sædvanlige, som giver minder for livet. Er du heldig, kan du opleve en af Vestnorges mere grove storme, som får bølgerne til at rulle højt op af væggene på fyret.
Molja Fyr er et charmerende landemærke og et unikt hotelrum yderst på bølgebryderen ved indløbet til Ålesund, kun 5 minutter til fods fra Hotel Brosundet. En smuk designperle, hvis rustikke historie kombineres med moderne bekvemmeligheder. Første etage rummet et elegant og veludstyret badeværelse, mens en specialbygget seng optager halvdelen af anden etage. Fra sengen har du fantastisk udsigt over Godøya og Atlanten samt bådene, der glider forbi.
Som gæst i Molja Fyr får du vores luksuriøse morgenmadskurv leveret til døren om morgenen. Nyd morgenkaffen på fyrets trappe, mens du kigger ud over have og smukke Ålesund. Hvis I ønsker det, kan morgenmaden selvfølgelig spises sammen med hotellets øvrige gæster på Hotel Brosundet.
I dag er det 150 år gamle fyr Molja automatiseret, men de røde og grønne lamper leder stadig fartøjerne sikkert i havn.