Inden for de røde murstensvægge, hvor det tidligere Helsinki amtsfængsel havde til huse, ligger Clarion Collection Hotel Katajanokka. Da bygningen blev renoveret og lavet om til hotel, bragte man bygningens historie ind i den moderne tidsalder, og den dag i dag byder hotellet stadig på en magisk verden af kontraster. Her finder du et hotel, som nu tilbyder komfort, stilfuldt design og et strejf af nordisk luksus.
Mere end et hotel
Clarion Collection Hotel Katajanokka kan siges at være mere end bare et hotel og en arbejdsplads. Det er blevet en livsstil. Opmærksomhed og service kommer fra hjertet. Personalet ønsker at være der for dig og gøre dit ophold perfekt! De hopper ikke over, hvor gærdet er lavest, og tager ingen genveje i deres stræben efter tilfredse gæster.
Bygningens historie, renovering og restaurering
Den ældste del af Clarion Collection Hotel Katajanokka kan dateres tilbage til 1837 og hovedbygningen til 1888. Bygningen var oprindeligt et regionsfængsel og et varetægtsfængsel. Fængslet blev lukket i 2002.
Efter et omfattende restaureringsarbejde åbnede et moderne hotel af høj kvalitet sine døre i maj 2007. Flere dele af hotellet er beskyttet af det norske direktorat for kulturmiljøforvalting, Riksantikvaren, bl.a. den centrale korridor, ydermuren i røde mursten og den høje mur omkring parken. Dette står tilbage som en påmindelse om bygningens lange og farverige historie. I 2017 gennemgik hotellet en let renovering og omfattende forvandling af interiørets inretning. Resultatet blev et livsstilshotel med elegant indretning og enestående service i en historisk fængselsatmosfære.
Rolige og fredelige værelser
Det, der tidligere var celleblokke, er nu blevet til hotelværelser med indretning og design, der ikke går på kompromis med funktionalitet og komfort. Værelserne er specialbygget til at sikre privatliv og fred – med metertykke murstensvægge er værelserne meget rolige, så du er garanteret en god nats søvn. Med højt til loftet og tredobbelte ruder holdes byens travlhed ude.
Restaurant Linnankellari
Et velsmagende aftensmåltid er altid inkluderet i dit hotelophold, og det serveres i den hyggelige atmosfære i Restaurant Linnankellari. Denne stemningsfulde restaurant ligger i hotellets kælder og emmer ligesom resten af vores lokaler af bygningens rige historie. Ud over en hjemmelavet middag serverer restauranten også frokost alle hverdage, og i weekenden kan gæsterne nyde lækre retter fra a la carte-menuen. Velkommen ind, uanset om du bor hos os eller bare kigger forbi!
Green Key
Som anerkendelse af vores arbejde med bæredygtighed har vi fået tildelt Green Key-certifikatet. Green Key er et internationalt bæredygtighedsprogram for rejsebranchen med kriterier baseret på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Som Green Key-certificeret hotel forpligter vi os til løbende at forbedre vores bæredygtighedspraksis og rapportere om den hvert år som en del af den nye proces. Overholdelse af kriterierne verificeres gennem regelmæssige revisioner på stedet. Certifikatet tildeles af en ekstern, uafhængig Green Key-jury.