Velkommen til Svalbard og Funken Lodge! Efter en totalrenovering i 2017 er det historiske hotel nu atter klar til at byde gæsterne velkommen, nu med en ny og storslået fremtoning. Du kan forvente dig en stilfuld elegance og moderne komfort i disse historiske omgivelser. På Funken Lodge får du en helt unik Svalbard-oplevelse midt i den arktiske metropol Longyearbyen.
Central og unik beliggenhed i Longyearbyen
Med sin unikke og centrale placering på Haugen har Funken Lodge en fantastisk panoramaudsigt over Longyearbyen. Funken Lodge ligger kun 10 minutters kørsel fra lufthavnen, og du har desuden en umiddelbar adgang til Svalbards kulturliv, shoppingmuligheder, seværdigheder og den uberørte vildmark.
Planlæg dit Svalbard-eventyr sammen med os
Funken Lodge er et fuldservice hotel, og vores dygtige medarbejdere hjælper dig med at gøre dit besøg på 78 grader nord så fantastisk som muligt. Vil du på hvalsafari, jagte nordlyset eller på ekspedition? Eller vil du være polarfarer som Amundsen og Nansen og nå så langt mod nord som muligt? Uanset hvad du vil have ud af dit ophold, hjælper vi dig med at booke aktiviteter og oplevelser for hele familien eller vennegruppen, så I sammen skaber minder for livet. Tag kontakt til os og skræddersy dit eventyr på Svalbard.
Funktionærmessen Restaurant
På Funken Lodges første etage finder du Svalbards bedste fine-dining restaurant, der går under navnet Funktionærmessen Restaurant. Den nyistandsatte restaurant byder på en unik kulinarisk oplevelse i en stemningsfuld atmosfære. Her nyder du velsmagende retter med et godt udvalg af vin eller champagne – der er hele 300 typer, så der er skam nok at vælge imellem! Morgenmadsbuffeten serveres også her, og den indgår i værelsesprisen for alle hotelgæster. Læs mere om det historiske spisested Funktionærmessen Restaurant.
Funken Bar
Fra tidlig morgen til de sene nattetimer er Funken Bar hotellets samlingspunkt. Nyd forfriskende drinks i Longyearbyens eneste cocktailbar eller få varmen i pejsestuen med arktisk litteratur og kaffe. Hvad skal du have fra Funken Bars unikke barkort?
Vin- og champagnesmagning i Det gamle Nordpolet
Den gamle spiritusforretning, Det gamle Nordpolet, fra 1954 er blevet renoveret og er nu et unikt lokale for vin- og champagnesmagninger. De over 70 forskellige champagner på vinkortet giver dig god mulighed for at smage på sjældne og eksklusive bobler i en stilfuld og elegant atmosfære. Arrangér en hyggelig aften for dine kolleger eller vennegruppen. Læs mere og book verdens nordligste vin- og champagnesmagning for dig og dine nærmeste.
Fitnessrum og relaxafdeling
Skal der sved på panden, eller skal pulsen helt ned? Begge dele er muligt på Funken Lodge. Vores veludstyrede fitnessrum er åbent hver dag for hotellets gæster. Tag en tur, hvor du får pulsen op, inden du bevæger dig ind i relaxafdelingen og hotellets sauna.
Et hotel med historie
Hotellet har en lang og rig historie bag sig. Den strækker sig helt tilbage til 1944, hvor bygningen fungerede som bolig for funktionærerne fra Det Store Norske Spitsbergen Kulkompani, som arbejdede med udvinding af kul på Svalbard. I dag er funktionærerne på Funken udskiftet med rejsende, og i 2017 blev Longyearbyens flotteste bygning renoveret til det, som skulle blive Svalbards bedste hotel, Funken Lodge. I februar 2018 åbnedes dørene til det topmoderne hotel, som består af 88 værelser, restaurant, bar, fitnessrum og wellnessafdeling med sauna.
Restaurering
Det er lagt mange kræfter i at tage vare på den specielle historie, som knytter sig til bygningens fundament, og en kulturhistorisk vandring i korridorerne og i fællesområderne er lidt af et must. Her finder du historiske fotografier, gamle kort og avisudklip. Hotellets store værelser byder på en topmoderne komfort med respekt for traditionen og historien.
FAQ
Vil du vide mere om, hvad der findes på vores hotel? Vi har samlet de hyppigste spørgsmål – og svar – om Funken Lodge.
Velkommen!