Hedmarksbyen Hamar er det perfekte eksempel på at skindet bedrager. For i denne ydmyge, lille by findes der mange skjulte gastronomiske perler! Læs vores guide, og lad dig inspirere.

Fejr de store anledninger på Stortorvet Gjestgiveri Hamar


Stortorvet-gjestgiveri-hamar Foto: Stortorvet Gjestgiveri Hamar


Stortorvet Gjestgiveri Hamar er en rigtig fin, men samtidig afslappet restaurant. Dette er stedet at tage hen, når bedstemors 80-års fødselsdag skal fejres, eller når I skal spise julefrokost med familien eller arbejdet. På Stortorvet Gjestgiveri Hamar er det stort fokus på sæsonens råvarer, og kvaliteten er helt i top. Nyd lækre franske/norske traditionsretter i et hyggeligt og komfortabelt lokale med god atmosfære. Her kan det lønne sig at bestille bord, særligt i juletiden!



Når du spiser på Stortorvet Gjestgiveri Hamar, kan du være sikker, på at maden du får serveret er af høj kvalitet. Retterne laves fra bunden af og kundskabsniveauet her er generelt højt - både når det gælder mad, drikke og kombinationer af disse - Magnus S. Jacobsen



Restauranten er en del af et større restauranthus på Hamar, med bibliotekbar i mellemetagen og vinbar i underetagen. I huset er der hele 4(!) sommelier-uddannede, så er her du i gode hænder!


  • Type af mad: norsk/fransk
  • Egnet til: par/familier/større fejringer/større og mindre grupper
  • Prisniveau: højt

Sprællende fersk fisk på Nagomi


Sesam-kveite-salat xl-NagomiEDITNydelige retter bliver serveret på Nagomi! Foto: Nagomi.no


Nagomi er en lækker japansk restaurant med respekt for sig selv og råvarerne. Her er der fokus på fisk, skaldyr og lækre, appetitvækkende præsentationer. Du får selvfølgelig sushi i alle tænkelige varianter på Nagomi, men de har også varme retter til dig, som foretrækker det. Med kokke med erfaring fra kendte internationale sushirestauranter som Nobu, er det nærmest værd at booke en hel weekend på hotel i Hamar bare for at prøve Nagomi. Prøv softshell crab maki – du vil ikke fortryde det!


Psst: Sushi og japansk lyder måske ikke så børnevenligt, men vi vil vove at påstå det modsatte. Vi har endnu ikke mødt et barn, som ikke elsker forårsruller og tempura maki!


  • Type af mad: japansk/fisk
  • Egnet til: grupper/par/familier/AW/take away
  • Prisniveau: middel

Heim Hamar – fordi alle elsker en god gastropub!


Heim-gastropub-hamar-porkFoto: Heim Gastropub


Heim Gastropub Hamar er en ægte gastropub, og det siger alt. Vi snakker fish & chips, shuffleboards, bord med egen hane og god stemning over hele linjen. Dette er det perfekte sted i Hamar, når I vil spise og hygge lidt, før I skal videre I byen! Heim Hamar har en stor menu med mange lækre og klassiske pubretter, så her kan alle finde noget, de kan lide.


  • Type af mad: europæisk/amerikansk/gastropup
  • Egnet for: AW/større og mindre grupper
  • Prisniveau: lavt/middel

Hjemme på Torget i Ubåden


Hjemme på Torget er en enkel restaurant med take-away-mulighed, superhyggelig betjening og en behagelig atmosfære. Her er det maden, som er i fokus! Mohammed Mostafa, som er kendt fra restaurant- og underholdningsindustrien i Hamar, står bag dette spisested i Hamar. På Hjemme på Torget kan du slå to fluer med et smæk – du kan nemlig spise inde i en af Hamars attraktioner; den mærkelige bygning på Østre torg, som går under navnet Ubåden.


Her snakker vi smagfulde tyrkiske retter og hjemmelavede klassikere som hamburger, kebab og pizza. Hjemme på Torget er perfekt, når du er på vej hjem fra en våd bytur, eller når du vil spise lækkert og billigt i Hamar.


  • Type af mad: tyrkisk/europæisk/hurtigmad
  • Egnet til: Vennegruppen/take away
  • Prisniveau: lavt

Spice up your life på Royal India


IndianFoodPlate-stock En god Indisk middag slår aldrig fejl


Har du brug for lidt krydderi i hverdagen? Lige ved landemærket Clarion Collection® Hotel Astoria finder du en af vores absolut yndlingsrestauranter i Hamar til enhver anledning; Royal India. Her kan du forvente dig venlig og hjælpsom service, hyggelige og stemningsfulde lokaler og utrolig lækker og autentisk indisk mad. Prisniveauet er også en god nyhed; her får du en hel selvkomponeret treretters til en rigtig god pris!


  • Type af mad: indisk
  • Egnet til: familier/par/grupper/
  • Prisniveau: lavt

Budgetfavoritten La Perla


stock-pizza-in-stone-ovenFindes der noget bedre end en perfekt bagt Italiensk pizza?


La Perla er et meget populært og budgetvenligt spisested som ligger inde i Storhamarsenteret. Når du skal have en spisepause fra shoppingen, er der kun et sted, som gælder – La Perla! Denne restaurant er specielt kendt for sin lækre italienske pizza. De har også flere pastaretter, gode bøffer, dejlige tyrkiske retter og salater. De har også lækre børnemenuer og gode vegetariske alternativer!


  • Type af mad: italiensk/europæisk
  • Egnet til: par/mindre grupper/take away
  • Prisniveau: lavt