Er rejsebudgettet en smule stramt? Lad som om, at du er i Mexico, Spanien, Italien eller Japan på en af Sandefjords mange skønne internationale restauranter. Fake it till you make it!

Restaurant D4 in Sandefjord Tapas on table

Færra te Mexico på Mønsj Street Food


Taco-dish-at-monsj-in-sandefjordVi skandinaver elsker mexicansk mad, så hvorfor ikke prøve noget autentisk på fantastiske Mønsj? Foto: Mønsj


  • Køkken: mexicansk/vegetar
  • Passer til: vennegruppen/AW/take-away
  • Prisniveau: lavt


Vi er optaget af at tilberede en enkel, ærlig mad, som de allerfleste af os kan lide – Kristoffer Halvorsen.



Fra foodtruck til restaurant – Mønsj Street Food ligger i Storgata i centrum af Sandefjord. Perfekt valg, når du er på vej hjem til hotellet efter en våd aften på en af Sandefjords barer. Her kan du hygge dig med god og spicy mexicansk street food lavet fra bunden. Læg mærke til, at alle de fristende hovedretter også fås i en vegansk variant. Det er vi vilde med!



Jeg har en passion for mexicansk mad og har længe drømt om at få min egen food truck. Jeg fandt mig en lille madvogn og havde dette som et hobbyprojekt ved siden af mit daglige job som sælger. Vi fik en enorm respons og utroligt mange bookinger. Der var faktisk en så stor efterspørgsel, at jeg måtte ansætte folk og gå på jagt efter endnu en food truck! – Kristoffer Halvorsen.



Tapas på topniveau på Restaurant D4


Restaurant d4 in Sandefjord tapas Restaurant D4 har taget den helt ud ved at ansætte spanske kokke og tjenere. DET er ganske utroligt. Foto: Restaurant D4


  • Køkken: spansk/tapas
  • Passer til: AW/vennegruppen/romantik
  • Prisniveau: lavt/middel

Denne skønne restaurant ligger i Dronningens Gate, kun fem minutter fra det flotte Clarion Collection® Hotel Atlantic. På Restaurant D4 finder du spanske småretter, bedre kendt som tapas. Og hvem elsker ikke tapas! Men det, vi allerbedst kan lide ved D4, er de attraktive priser.


Her får du en komplet menu med et udvalg af dejlige og lækre småretter fra kun 295 NOK per person. Vi taler om tapasklassikere som patatas bravas, albondigas og pimientos del padron. Slå den!



Vores koncept er spansk tapas, hvor vi har sammensat lækre spanske tapasretter i vores menu. Vi har spanske kokke og tjenere, for at køkkenet og servicen bliver så spansk som muligt. - Kjell Arne Osvoll.



Psst! Bestil croquetas, hvis du ikke har smagt dem før. Det er en spansk storfavorit, som alle elsker!


Get down with it på Groovy Diner


Groovy-Diner-Sandefjord-restaurant-bar På med læderjakken, træk kammen med brylcreme gennem håret, og tag med på diner!


  • Køkken: amerikansk
  • Passer til: vennegruppen/familien/AW/take-away
  • Prisniveau: lavt/middel

Groovy Diner lige ved bryggen i Sandefjord venter der et autentisk retrointeriør, og du kan vælge mellem alverdens dinerretter: ribs, burgere, pandekager og ikke mindst milkshakes. Bestil en ægte «five dollar shake», og lad dine Pulp Fiction-fantasier få frit spil med en ven. Garanteret god stemning!


Vincent: That’s a pretty fing good milkshake.
Mia: Told ya.
Vincent: I don’t know if it’s worth five dollars, but it’s pretty f
in’ good.


Friske fisk og friterede lækkerier på Fuji sushi


fuji-sushi-plate-stockHurtigt, lækker og sundt. Hvad mere kan du ønske dig?


  • Køkken: japansk/sushi
  • Passer til: take-away
  • Prisniveau: lavt

Fuji er en budgetvenlig favorit blandt Sandefjord-folket. Her får du skønne maki-, nigiri- og færdiglavede sushipakker med flere forskellige slags, men også spændende varianter såsom kaburimaki og børnevenlige fries 'n stick. Fuji er det perfekte sted at hente take-away-maden – tag den med op på hotelværelset, når du bare vil slappe helt af.


La Scala – med Sandefjords bedste beliggenhed


hvalstek-LaScala-edtI hvalfangstbyen Sandefjord må man næsten prøve den eksotiske norske delikatesse hvalsteg.


  • Køkken: italiensk/nordisk/europæisk
  • Passer til: grupper/familier/AW
  • Prisniveau: højt

La Scala er en italienskinspireret restaurant med en helt spektakulær beliggenhed og udeservering yderst på Brygge 5. Her kan du nyde skønne italienskinspirerede retter samt fisk og skaldyr i stilfulde, men hyggelige lokaler. Dette er et godt sted at tage hen med dine kolleger efter et møde eller en konference. De bliver garanteret imponeret over både maden og udsigten!


Et lille stykke Kina på Chili


Chili-szechuan-stockSpændende og varieret på Chili!


  • Køkken: kinesisk/szechuan/kantonesisk
  • Passer til: familier/større og mindre selskab/AW
  • Prisniveau: middel/højt

På hyggelige Chili serveres der et stort udvalg retter fra den spændende og varierede kinesiske madkultur i centrum af Sandefjord. Her specialiserer de sig i szechuan-retter, men du finder også flere kantonesiske specialiteter på menuen. Vi anbefaler pekingand, en af restaurantens signaturretter, som aldrig slår fejl.


Ude godt, hjemme bedst – nordisk og lokalproduceret på Kokeriet


Fiskesuppe-kokeriet-stock-edt Kvinder og supper må man ikke lade vente. Så bliver de kolde.


  • Køkken: nordisk/europæisk
  • Passer til: selskab/større og mindre grupper/AW/romantik
  • Prisniveau: højt

Lige ved Groovy Diner, længere ude på bryggen, finner du sublime Kokeriet. Restauranten er inspireret af Sandefjords betydelige hvalfangstindustri, og et besøg kan med fordel kombineres med en rundvisning på den tidligere hvalbåd MS Southern Actor, som i dag fungerer som museumsbåd. Her får du de lækreste retter med norske råvarer, en barafdeling med skønne drinks og ikke mindst en stor udeservering med fantastisk udsigt.


Det ville ikke føles helt rigtigt at forlade Sandefjord uden at have smagt den lokale specialitet, som ikke overraskende er hval. På Kokeriet får du hval sammen med bæredygtige – og årstidens bedste – tilbehør. Måske ikke det mest politisk korrekte måltid, men hvem er vi til at dømme?


Psst! Kokeriet er et utroligt populært sted i højsæsonen, og det kan derfor være klogt at bestille bord.




Læs mere om Sandefjord og omegn: