Nyd et spaophold i Stockholm
Uanset om du bor i Stockholm og vil forkæle dig selv med et spaophold, eller om du besøger hovedstaden og vil hvile kroppen efter et par dages sightseeing, er der flere spabade, du kan vælge imellem. Slap af i pool og sauna, få en massage eller ansigtsbehandling - eller giv den gas i motionsrummet.
Dagspa eller spa med overnatning?
Forkæl dig selv med en rolig stund, og tilbring dagen i en spa, når du ønsker en pause fra stress og to do-lister. I Stockholm finder du en række kurbade, som du kan besøge i dagtimerne, ligesom du kan vælge en spabehandling med overnatning. Vælg blandt alt fra japanske bade og ro ude i Nacka på Yasuragi til luksuriøse udendørs swimmingpools højt oppe blandt Stockholms tagrygge på Selma City Spa tæt på hovedbanegården eller Elements Spa midt i Södermalm.
Stockholm – en populær spadestination
Stockholm er en populær destination, som lokker med alt fra restauranter til kultur, smukke miljøer og selvfølgelig også fantastiske spabesøg. Det er en perfekt måde at nyde en romantisk weekend eller hotelophold med vennerne, og det er en aktivitet, som er lige skøn året rundt! Så på med morgenkåben, kom ned i tempo i det harmoniske miljø og træd ud i hverdagen som et helt nyt menneske.
Stockholm
Spa og relax
UDVALGTE OPLEVELSER