Reenskaug Hotel i Drøbak – et anderledes hotel
Vidste du, at der ligger et historisk hotel i det centrale Drøbak, hvor både Knut Hamsun og Edvard Munch (samt Munchs elskerinde) har overnattet, og som måske endda ville have været med i TV-programmet Åndernes Magt, hvis ikke hoteldirektøren havde syntes, det var for pinligt? Måske har du allerede besøgt den hyggelige hotelbar i Drøbak uden at vide, at den rent faktisk er en del af et hotel? Velkommen til Reenskaug Hotel – et hotel, der har næsten alt!
Omtrent samtidig med at vi blev Strawberry, i maj 2023, var vi så heldige at kunne føje det historiske Reenskaug Hotel i Drøbak til vores portefølje – et ærværdigt hotel i en over 140 år gammel bygning med masser af historie i væggene.
To Strawberry-medarbejdere har taget turen til den charmerende kystby for at se nærmere på, hvad hotellet har at byde på.
Følg med, når to moderat informerede, halvkræsne damer midt i trediverne gør flere overraskende opdagelser på hotellet, der har haft besøg af alt fra store kunstnere og verdenskendte forfattere...
...til grupper af fyre, der er blevet trætte af Oslos natteliv og har taget turen hertil for lidt luftforandring. PS: Efter sigende er der et spøgelse her, "Fru Bollette", som vandrer rundt fra tid til anden..
Et sted, hvor alle føler sig hjemme
– Der kommer ofte grupper af piger i alle aldre, ofte langvejs fra, for at overnatte her. Der er nemlig en del specielle og unikke butikker her i Drøbak, så de tager på en "shopping- og overnatningstur", forklarer hoteldirektør Kjetil Eide, kort efter at vi er trådt ind ad dørene til hotellet, som pludselig dukker op blandt tætbebyggede, hvide træhuse i hjertet af Drøbak.
Hoteldirektør Kjetil Eide kan dele med sig af masser af historiske fakta og funfacts.
– Vi har også overraskende mange gæster fra Hadeland og Gran-området, og flere af dem kommer 6-7 gange om året. Det har jeg ikke rigtig nogen god forklaring på, fortsætter Kjetil med et smil på læben.
– Generelt har vi mange stamgæster her, mange tilbagevendende besøgende, som gerne vil bo på de samme værelser og også helst vil have den samme tjener! Vi har endda en gæst, der bor hos os i to måneder hvert år, og som ønsker tingene på sin måde. Det er virkelig dejligt at se, at folk føler sig så hjemme her, siger Kjetil.
Idyl i laaaange baner
Det er få steder, der er så idylliske som denne lille charmerende kystby ved Oslofjordens solside, en kort køretur fra Oslo. De maritime omgivelser byder på en række bademuligheder, den dejlige bymidte har små, hyggelige nichebutikker, flere gallerier, restauranter og gårdbutikker, og kun 10 minutters kørsel derfra finder du en fantastisk golfbane.
Der er ingen mangel på naturskønne omgivelser omkring Reenskaug Hotel.
Vi har desuden hørt, at det næsten er umuligt ikke at komme i julestemning, når du går gennem de hyggelige gader ved vintertid. Og midt i denne charme og idyl finder du altså Reenskaug Hotel!
Vi bliver øjeblikkeligt overvældet af, hvor hyggeligt og moderne der er inde i The Lobby, der fungerer både som lobby, bar, restaurant og socialt mødested. Det er også her, morgenmaden serveres.
En mand sidder koncentreret foran sin laptop, mens et lidt ældre par nyder en dejlig frokost. Der spilles behagelig musik i højttalerne, og personalet i baren og lobbyen snakker og griner sammen. Vi får med det samme en god følelse af at være her.
– Vores døre er åbne for alle, uanset om du har brug for at arbejde i et par timer, kigger forbi til en bid mad eller noget godt i glasset, eller om du bare trænger til at slappe af i de indbydende omgivelser, siger Kjetil.
Kursuspakker, konfirmationer og alt derimellem
Efter at have nydt en lækker frokost, hvor der på ingen måde er sparet på de lækre råvarer, og som viser, at Reenskaug tager allergier alvorligt, viser Kjetil os flere lokaler, som kan bruges til alt fra bryllupper, konfirmationer, dåb og begravelser til fødselsdagsfester, vennefester, sommerfester eller julefrokoster. Lokalerne er rummelige og indbydende. I forbindelse med lobbyen er der også et dejligt Chambre Séparée med plads til op til 10 personer, som er udstyret med videokonferenceudstyr.
Velsmagende og lækker frokost serveret i restauranten.
Kursus? Konference? Møde? Alt er muligt her. Og hyggeligt er det også!
– I weekenden har vi én konfirmation for 37 personer, én for 20 personer og én for 25 personer – i tre forskellige lokaler på samme tid. Heldigvis skal alle have den samme menu! siger Kjetil, inden han roser sit dygtige køkkenpersonale.
Kjetil fortæller også, at de tilbyder kursuspakker både med og uden overnatning, som inkluderer mødelokaler, alt nødvendigt udstyr og selvfølgelig mad. Seminargruppen, der sidder i et lokale, vi går forbi, ser ud til at være dybt optaget i en eller anden diskussion, og vi er fristet til at foreslå vores chef, at næste konference skal holdes lige her.
Hamsun-, Munch- og papegøjeværelset
Inden vi finder ud af mere om spøgelset "Fru Bollette", går vi ovenpå for at se på nogle af hotelværelser, blandt andet "Papegøjeværelset" og "Engleværelset". Vi ankommer til værelse 213 og får at vide, at den verdensberømte Knut Hamsun skrev sin bog Sværmerne i netop dette værelse, "Hamsunværelset". Indretningen er i en historisk og tidssvarende stil, og værelset ser tilsyneladende ud, som da Hamsun var her. Vi får også et glimt af havet fra vinduet. Vi går videre til "Munchværelset" og får at vide, at Munch havde en elskerinde på værelse 215, ikke langt fra sit eget værelse. Han var åbenbart en gavmild sjæl.
Værelse 213, Hamsunværelset. Her, i hotellets "hjørneværelse", boede Knut Hamsun i 1903, mens hans nye hjem blev bygget, og mellem disse fire vægge blev romanen "Sværmere" skrevet.
– Munch plejede at kaste penge ud af vinduet til de drenge, der solgte kirsebær på Lehmannsbrygge, en mole i nærheden af hotellet. Hver gang de gik forbi hotellet for at sælge deres kirsebær, kastede han småpenge ud til dem, så de fik lidt ekstra penge, fortæller Kjetil og afslører, at planen er at gøre dette værelse mere historisk i stilen, ligesom Hamsunværelset.
Papegøjeværelset – måske ikke så overraskende?
Vi får også Papegøjeværelset at se, der er indrettet i papegøjestil, samt Engleværelset med en lidt anderledes seng. Kjetil fortæller, at mange gerne vil tilbage til netop dette værelse, men han er ikke helt sikker på hvorfor. Vi gør os vores egne tanker om årsagen. Der er også en del "almindelige" hotelværelser, som alle er hyggeligt møbleret med komfortable senge, minibar og duften af rent sengetøj og rene badeværelser.
Berømte malerier blev brugt som isolering
Der er mange kroge og hjørner i denne fantastiske bygning, og Kjetil forklarer med stor entusiasme, hvad de forskellige fællesområder og opholdsstuer har været brugt til i årenes løb. For eksempel var et af de rum, der nu er en hyggelig stue med sofaer, tidligere en pianobar.
Vi ser flere malerier af kunstneren Anton Thoresen, som er født i Drøbak, og får at vide, at flere af hans malerier faktisk blev fundet på loftet, hvor de havde været brugt som isolering! Heldigvis blev de hentet frem, restaureret og hængt op her på hotellet.
– Jeg tror ikke på spøgelser, men der er spøgelser her
Vi er tilbage i The Lobby og vil gerne høre mere om spøgelset, som vi har hørt rygter om lusker rundt i gangene her. NB: Historierne nedenfor er helt åbne for fortolkning. Enten tror man på spøgelser eller også gør man ikke. Det er helt op til dig.
– Jeg tror ikke på spøgelser, men der er spøgelser her, siger Kjetil selvmodsigende. Jeanette, en ansat, der overhører vores samtale i baren, tilføjer, at hun har hørt spøgelser flere gange. Vi er nødt til at komme til bunds i, hvad det her handler om.
– Vi har flere konkrete eksempler på, at det spøger her, og flere har sagt, at vi burde melde os til programmet Åndernes Magt. Men det har jeg ikke lyst til, det ville være for pinligt. Nej, ved du hvad, jeg tror ikke engang på spøgelser.
– Men jeg må indrømme, at historierne har fået mig til at tvivle lidt, siger Kjetil med en alvorlig rynke i panden. Der var en dreng på 4-5 år, som pludselig begyndte at tale med en i elevatoren, som han mente havde en hvid kjole på. Ingen andre så hende!
– En anden gæst har fortalt, at der pludselig kom en svævende dame i hvid kjole ind i lokalet, som så "fløj" ud igen. Der var også en mand, der hævdede, at han blev "skubbet" ud af baren, uden at dem omkring ham så nogen, der skubbede ham.
– Vi troede bare, at han var meget fuld, men det gik hurtigt op for os, at det ikke var tilfældet... Og du kan selv gætte, hvilken slags tøj, damen havde på, siger Kjetil.
Et HELT værelse dækket af ølglas
Vi får at vide, at spøgelset i den hvide kjole efter al sandsynlighed må være "fru Bollette", damen, som ejede og boede på Reenskaug helt fra begyndelsen. Kuldegysningerne begynder at sprede sig! Kjetil føler sig sikker på, at de, der fortalte historierne, ikke kendte noget til de andres historier. Historierne er nemlig aldrig blevet delt med offentligheden (før nu!). Ikke desto mindre var der altså en kvinde i en hvid kjole involveret i alle oplevelserne. Den sidste historie, Kjetil har at fortælle, er dog den vildeste.
– Tilbage i 1992 oplevede vi nok det mærkeligste af alt. En morgen fandt vi stablede ølglas i forskellige størrelser oven på hinanden fra loft til gulv i hele det rum, hvor baren tidligere var! Vi taler altså om et helt rum dækket af ølglas! Og vi ved med sikkerhed, at der ikke har været nogen i bygningen om natten, og at der ikke var nogen stablede ølglas, da de sidste forlod bygningen dagen før, fortæller Kjetil. Efter denne historie, kan vi kunne holde med alle, der mener, at Reenskaug Hotel skal være med i Åndernes Magt.
Receptionen.
Det er tid til at forlade denne idylliske perle af et hotel. Vi takker mange gange og begiver os ud i Drøbaks smalle, hyggelige gader. Måske vender vi en dag tilbage for at overnatte, måske bare for at få mulighed for at fortælle vores egen spøgelseshistorie. Men nok mest af alt for at kunne bo i Engleværelset. Der tikker en SMS ind fra en af vores venner, Oslo-beboeren Petter Larsen, som har set flere af vores billeder fra hotellet:
Petter Larsen og hans gruppe af venner har kun positive ting at sige om Reenskaug Hotel.
Vi beslutter os straks for at vende tilbage hertil ved førstkommende lejlighed. Vi ved, at frokosten er god, men vi er nødt til også at prøve middagen og morgenmaden. Måske tager vi ganske enkelt en "Petter" og forkæler os selv med en aften i byen med overnatning (og måske lidt shopping i de populære nichebutikker dagen efter?). Ifølge Kjetil har Reenskaug også længe været kendt som "fjordens bedste sted at gå i byen" af den lidt ældre garde, og vi kan sagtens forstå, hvordan dette sted formår at holde sig populært blandt folk i alle aldre.
