Fængsel…celle? Ja, du læste rigtigt. Det nye hotel, vi udvider vores portefølje med, er et gammelt, velkendt fængsel på Skatudden i Helsinki centrum. Her sover du i et værelse, som for lidt over 20 år siden var en fængselscelle. Hotellet, som indtil i dag hed Hotel Katajanokka, er nu blevet omdannet til Clarion Collection® Hotel Katajanokka og vil, ligesom vores andre Clarion Collection® Hoteller, tilbyde sine gæster morgenmad, eftermiddagsforfriskninger, middag og en varm velkomst.
Gammelt, velkendt fængsel blev unikt hotel
Så sent som i 2002 blev den sidste fange løsladt – og fem år senere, efter omfattende renoveringer, blev de allerførste hotelgæster budt velkommen i lobbyen. Hotellet har siden været drevet af Primehotels, indtil nu, hvor Strawberry har fået æren af at overtage stafetten og fortsætte med at udvikle virksomheden og gæsteoplevelsen ude på Skatudden.
– Vi elsker steder med en unik historie, som er fyldt med fortællinger og begivenheder. Hotel Katajanokka er sådan et sted, og jeg er utrolig glad for, at vi nu kan fortsætte med at udvikle stedet og hotellet, så vi også i fremtiden kan skabe historie og minder. Hotellet bliver også en fantastisk tilføjelse til vores hotelportefølje i Helsinki med en perfekt beliggenhed ved havet og tæt på færge- og bådtrafik, samtidig med at det ligger i gåafstand til meget af det bedste, Helsinki har at byde på. Det er en rigtig god dag, som jeg ved vil glæde vores hotelgæster, udtalte Petter Stordalen, ejer af Strawberry, da aftalen var i hus.
Her kan du trave rundt i de samme korridorer som tidligere fanger...men i lidt mere hyggelige og renoverede omgivelser.
Første gang du går ind i et fængsel og føler dig fri
… forhåbentlig er det første gang, du går ind i et fængsel, altså nogensinde. Men når du træder ind i bygningen, kan vi garantere, at du bliver overrasket over at dette hyggelige sted tidligere holdt tyve fanget. Der er tydelige, og hvis vi selv skal sige det: seje, spor efter bygningen tidligere historie. Hvis du vil tage en lille historisk rejse tilbage til fængselstiden, kan du blandt andet tage et kig på de ikoniske gange, når du går her, og alle mulige fængselsfilm flimrer forbi i hukommelsen.
I Restaurant Linnankellari kan du nyde god mad og drikkevarer.
Forfriskninger, middag og morgenmad indgår i prisen
Hotel Katajanokka er blevet en del af hotelkæden Clarion Collection® Hotel og er dermed deres første hotel i Finland. Kæden er meget populær med mange stamgæster. Clarion Collection® Hotel har også vundet prisen som årets bedste hotelkæde i Sverige og Norge flere år i træk. Om det er deres eftermiddagsforfriskninger og middag, der er inkluderet for alle hotelgæster, eller det er deres personlige service, den hyggelige og hjemlige stemning eller deres historiske bygninger, der gør dem så populære – det ved vi ikke. Men vi gætter på, at det er hele pakken!
Det, der kendetegner hotelkæden Clarion Collection® Hotel, som bl.a. eftermiddagsforfriskninger og aftensmad, vil gradvist blive implementeret på det nye hotel i den nærmeste fremtid.
Læn dig tilbage i et Superior Twin Room.
Alle medarbejdere på Hotel Katajanokka vil forsætte deres ansættelse i Strawberry, og gæsternes bookinger vil blive overtaget fuldt ud af Strawberry.
Fakta om hotellet:
Hoteloperatør: Strawberry
Hotelkæde: Clarion Collection® Hotel
Loyalitetsprogram: Strawberry
Antal hotelværelser: 106
Restaurant, hvor morgenmad, eftermiddagsforfriskninger og aftensmad indgår for overnattende gæster.
Møder: 5 mødelokaler til grupper fra 2 til 24 personer og en stor bankettsal med plads til op til 130 personer.
Træningsrum
Sauna
Ejendomsejer: Terrieri Kiinteistöt Lp, en alternativ investeringsfond forvaltet af S-Bank Fund Management Ltd.