Hvad tænker du på, når du hører sange fra Gyllene Tider og bølgeskvulp på stranden? Den hallandske perle Halmstad, hvad ellers! Halmstad er ikke kun en dejlig destination om sommeren, men har også en række spændende seværdigheder, der kan besøges året rundt. Følg med, og læs mere om de 6 bedste steder!
1. Brug dagen med sand mellem tæerne på Tylösand
Først på listen må vi jo nævne stranden Tylösand, der gjorde Halmstad til et vaskeægte sommerparadis. Stranden er 4 km lang og tilbyder en blød gylden strand med en skøn after beach-vibe, fantastiske restauranter, smukke omgivelser og nærliggende golfbaner i topklasse.
Takket være det store aktivitetsudbud på og i nærheden af stranden er det nemt at tilbringe hele dagen her i området, men det bliver også en perfekt afslutning efter en dag med shopping eller udforskning af byen. Hvor er det vidunderligt at kunne sidde med en drink i hånden og sand mellem tæerne, mens du lytter til after beach-musikken, der toner ud af højtalerne.
2. Eventyr, plask og relax på Halmstad Arena Bad
* Foto: Anders Andersson*
Hvis vejret ikke ligefrem lokker til en dag på stranden, har du og dine rejsevenner stadig mulighed for at nyde en svømmetur i et af Sveriges største vandland! Halmstad Arena byder på vandrutsjebaner og eventyrspools, hvor både vilde rutsjebaner, bobblezoner, vandpister og strømkanaler er med til at gøre oplevelsen lidt ekstra spændende!
Vandlandet har også børnepool og ”plaskeland” for de allermindste samt et motionsbassin for dem, der gerne vil bevæge armene og benene lidt ekstra. Eller hvorfor ikke slappe af i relax-afdelingen?
3. Lad kreativiteten flyde på Hallands Kunstmuseum
Er du kunstinteresseret, klapper du med garanti i hænderne, så snart du træder ind på Hallands Kunstmuseum. Museet blev indviet tilbage i 1933 og har en smuk beliggenhed ved siden af Nissan og Norre Katts Park midt i Halmstad. Her mødes du af interessante kunstsamlinger fra blandt andet Halmstadgruppen, Söndrumskolonin, GAN, Thea Ekström, Roj Friberg, Olle Bærtling och Lotta Antonsson. Et perfekt sted at bruge formiddagen sammen med vennerne!
4. Oplev de gamle dage på Friluftsmuseet Hallandsgården
* Foto: Lisa Andersson HACB*
Hallands Kunstmuseum forvalter også [Friluftsmuseet Hallandsgården] (http://www.hallandskonstmuseum.se/hallandsgarden/), hvor du er velkommen året rundt. Dette friluftsmuseum tilbyder sjove aktiviteter for både store og små, og det er et godt besøgsmål for alle dem, som vil opleve historien på tætteste hold. Få chancen for at besøge Hörsåsstugan, Eldsberga skolebygning eller stald, og opdag, hvordan man levede før i tiden, enten på egen hånd eller i selskab med en af Hallandsgårdens kyndige guider. Der er også en sommeråben café på stedet, et lille udstillingslokale samt en populær legeplads.
5. Fyld shoppingposerne på Hallarna Halmstad
Foto: Hallarna Halmstad
Hvis man elsker shopping og mode, skal man uden tvivl opleve Hallarna Halmstad! Det er et shoppingcenter med et bredt udvalg af butikker lige uden for Halmstad og passer perfekt som udflugtsdestination på en grå regnvejrsdag. Store kæder og små butikker mikses her med restauranter, caféer, skønhedssaloner og legeplads for de små, hvilket gør Hallarna til et sted, man kan tilbringe en hel dag.
6. Træd direkte ind i 1600-tallet på Halmstad Slot
Foto: Niko Virtanen https://nikovirtanen.com
Fascineres du også af historie og gamle konger og dronninger? Så kommer du til at elske Halmstad Slot. Det ligger smukt ved Nissan-åen og stod opført i 1600-tallet. På denne tid var Halmstad og Halland dansk og begyndte at blive bygget, da Kong Christian IV ville have en stor og mægtig bolig til hans besøg i Halmstad. Dog blev slottet svensk allerede i 1645, og i dag fungerer det som bolig for Hallands amtmand.
Prøv en guidet tur i de pompøse værelser, og lær mere om de mennesker, som engang har opholdt sig og boet på slottet! Borggården udenfor anvendes ofte om sommeren til musikarrangementer og udendørs teater, mens der hver jul afholdes et gammeldags julemarked.
Tips til et centralt ophold i Halmstad
Er du klar til en hyggelig hotelweekend i Halmstad? Perfekt! Så har vi et rigtig godt tip til et centralt ophold, tæt på både seværdigheder, besøgsmål og restauranter. Clarion Collection® Hotel Norre Park byder på bekvemme og skønne værelser for både det store og lille selskab. Det ligger ved siden af Northern Katts Park, og her inkluderer et ophold en solid morgenbuffet samt
Afternoon Sweets og Evening Meal. Velkommen!