Vi har samlet 10 højdepunkter fra vores mange spahoteller i Norden – fra unikke spasteder langs den norske kyst til favoritter i Stockholm og moderne perler i Sverige. Drøm dig væk, og find din næste spaoplevelse med os.

Spa- og wellnessfaciliteter i Norden
1. Genskab balancen i japansk ånd på Yasuragi i Stockholm
Yasuragi er blevet et af vores mest populære spahoteller, og vi forstå helt klart hvorfor. At tjekke ind her er virkelig som at tjekke ind i en helt anden verden – på trods af, at du kun er 25 minutter uden for Stockholm. Iklædt din yukata kan du nyde naturen, spabehandlinger og de forskellige restauranter.
Det japanske ord Yasuragi kan beskrives som at give slip med en lang, afslappet udånding – som når du synker ned i det varme vand i det japanske bad.
2. Copperhill Mountain Lodge, Åre – afslapning omgivet af skibakker
Alle forelsker sig i Copperhill Mountain Lodge, og vi forstår godt hvorfor! Med en unik beliggenhed midt på skibakken og en stilfuld spa, der er fuldt integreret med den omgivende fjeldverden, er det svært ikke at elske Copperhill Mountain Lodge. Hvad venter du på? Oplev det selv!
3. Clarion Hotel® Post, Gøteborg – spa midt i Gøteborg
Det populære Clarion Hotel® Post nyder den bedste beliggenhed på Drottningstorget, lige ved siden af Gøteborg centralstation. Tjek ind og nyd den fantastiske pool på tagterrassen, Skönhetsfabriken med deres mange spabehandlinger og restauranter og barer, som tiltrækker både hotelgæster og lokale.
4. Son Spa – spa med maritim idyl og atmosfære
Du finder Son Spa i den idylliske landsby Son i Oslofjorden, kun 40 minutter fra Oslo. Med en vidunderlig beliggenhed lige i vandkanten kan du opleve den fantastiske atmosfære, der er præget af den maritime historie. Hotellet er kendt for at have en af landets bedste spafaciliteter med en komplet spamenu af behandlinger, og du vil med garanti finde aktiviteter, der frister.
Hvad siger du til at prøve spahotellets eget koncept, Circle of Senses? Eller frister det mon med en ansigtsbehandling, bodyscrub eller massage med lavasten? Eller måske har du lyst til at svede i træningsrummet, inden du tager en dukkert i poolen? Et tip er at tjekke hotellets kalender for spændende aktiviteter og arrangementer.
5. Frösö Park Spa, Östersund – nordisk spa på den smukke ø Frösö
Frösö Park Spa nyder en fantastisk naturskøn beliggenhed på øen Frösö/Östersund. Her kan du frit vælge mellem flere bassiner, træning indendørs og udendørs, relaxområder og saunaer. Oplev skandinaviske badetraditioner med fokus på hydroterapi.
6. Elements Spa, Clarion Hotel® Stockholm, Stockholm – stilrent og luksuriøst i det trendy kvarter Södermalm
Endnu en Stockholmfavorit på listen! Fra byliv til spaoplevelser – Clarion Hotel® Stockholm ligger fantastisk godt i den trendy og charmerende bydel Södermalm i Stockholm. Fra spaområdet har du udsigt over Tantolundens idylliske kolonihaver og Årstavikens glitrende vand. Elements Spa kan også prale af en relaxpool, der starter indenfor og fortsætter ud på terrassen, dampbad, tørsauna, træningsrum og yogaundervisning.
7. En klassisk spafavorit i smukke Värmland – Selma Spa, Sunne
Den klassiske Selma Spa venter på dig! Dette er et af Sveriges mest populære spahoteller med en fantastisk beliggenhed midt i det värmlandske landskab. Her er du omgivet af skove, bjerge og søer i det maleriske Sunne.
8. Stenungsbaden Yacht Club, Stenungsund – golde klipper og oplevelser i Bohuslän
Juvelen på vestkysten, Stenungsbaden Yacht Club, ligger blot 30 minutter nord for Gøteborg på øen Stenungsö uden for idylliske Stenungsund. Her venter en fantastisk havudsigt, saltholdig luft og enorme Bluewater Sports & Health Club.
9. Clarion Hotel® Sense, Luleå – spaluksus midt i Luleå
Clarion Hotel Sense ligger midt i den svenske by Luleå og byder på en oplevelse, der tager dig gennem fire årstider. Belysning, dufte og spabehandlinger følger årstiderne. Den varme pool repræsenterer en lun sommernat, og i bruserne skrubber du dagens stress væk med spaens sæsonbestemte produkter.
10. Obie Spa, Clarion Hotel® Draken, Gøteborg - urban spa med nordisk præg
Velkommen til den afslappende og urbane Obie Spa på Clarion Hotel Draken i Gøteborg – inspireret af det nordiske klimas lyksalige drama. Med tre varme kilder, temabrusere, et relaxrum og forskellige saunaritualer er det en spaoplevelse, der vil følge dig længe.
Hvorfor ikke kombinere dit spabesøg med en god middag og en skøn drink på 33. etage med udsigt over hele Gøteborg?