En af nyhederne, som Strawberry’ grundlægger Petter A. Stordalen kunne afsløre under pressemøde 15. juni, er opførelsen af yderligere et hoteltårn, som skal ligge i forlængelse af det nuværende Quality Hotel Arlanda XPO, som dermed får 419 hotelværelser og giver bedre forudsætninger for at tiltrække flere og større messer og møder i Arlandaområdet. En stor del af den nye lufthavnsby bliver et messeområde, som får navnet Scandinavian Xpo.

"Arlandas potentiale er enormt, og jeg er glad for, at vi har mulighed for at bidrage til udviklingen i området", siger Petter A Stordalen.
”Du vil ikke kunne genkende det om to år”
Personalet på Quality Hotel Arlanda XPO ser frem til renoveringen. Nu begynder arbejdet med at bygge et fantastisk hotel med et kæmpe messeområde.
– Det bliver helt fantastisk! Du vil ikke kunne genkende det om to år. Nu arbejder vi på, hvordan det præcist skal se ud, fortæller Tobias Pettersson, der er General Manager på Quality Hotel Arlanda XPO.
Når det gælder bygningens udseende, er det klart, at det bliver endnu et tårn, men man har endnu ikke lagt sig fast på det færdige design. Det, som virkelig giver et løft, er, at hotellet og konferenceområdet vil opleves som en sammenhængende enhed efter renoveringen. Tobias Pettersson udtaler følgende:
– Det andet tårn bliver lige så højt som dette, eller lidt højere, og de bliver bundet sammen af en slags bro. I dag ligger konferenceafdelingen et stykke fra hotellet, men nu vil det føles som et hotel med et messeanlæg. Det fortjener vi!
Gæsterne kommer ikke til at mærke meget til renoveringen og udbygningen.
– Vi vil have åbent hele tiden, og vi kommer til at renovere taget en smule. Vi vil gøre vores bedste for, at gæsterne ikke bliver forstyrret, men i stedet bliver nysgerrige omkring, hvad der skal laves, afslutter Tobias Pettersson.
Om det nye hoteltårn
- Forventes færdigt i 2020.
- Det er hotellet Quality Hotel Arlanda XPO, som om- og udbygges.
- Hotellet vil kunne tilbyde hele 419 hotelværelser (i dag har det 228).
- Møde- og eventfaciliteterne bliver enorme (hele 2323 m2) med 13 mødelokaler og en kapacitet på i alt 720 personer.
- Hotellet vil også satse på et stort fitnessområde og en lobbybar.