Oslo er måske nok en af verdens dyreste byer, men her finder du også restauranter, hvor du både kan få gode vegetarretter samt vegansk mad, uden at det vælter budgettet. Vi giver dig tips til et par smagfulde restauranter i Norges hovedstad!

Food at vegetarian restaurant, Funky Fresh Food in Oslo
Foto: Funky Fresh Food

Mucho Mas


På Grünerlökka finder du den lille restaurant Mucho Mas. Her har man serveret god mexicansk mad med et amerikansk twist siden 1996. På Mucho Mas får du store portioner til en rimelig pris – den vegetariske texmex-tallerken er en populær bestilling, som koster omtrent 100 NOK.


Tænk på, at restauranten er ganske eftertragtet. Ønsker du et bord i weekenden, bør du komme i god tid, da det ikke er muligt at reservere i forvejen. Kun et kvarters gang fra restauranten finder du Comfort Hotel Xpress Youngstorget – et prisvenligt hipsterhotel i hjertet af Oslo.


Foto: Mucho Mas!


Funky Fresh Foods


I samme område som Mucho Mas og Comfort Hotel Xpress Youngstorget finder du Funky Fresh Foods. Her tilberedes der mad med spændende smagsnuancer og spraglede farvekombinationer. Udover god mad lægger man også stor vægt på at skabe bevidsthed om maden, og hvordan det påvirker os og vores omgivelser. Funky Fresh Foods er et populært vegansk sted, som serverer alt fra wraps til burgere og tapas.


Foto: Funky Fresh Food


Vegan Loving Hut


På Fredensborgsveien i det centrale Oslo ligger den internationale cafékæde Vegan Loving Hut. Her sælges der udelukkende vegetarmad, og udvalget er stort – alt fra vegetarisk sushi til forårsruller og steak. Clarion Collection Hotel Folketeateret er et moderne hotel i en historisk bygning, som du finder lige i nærheden. Efter en omfattende renovering genåbnede hotellet i 2009 og betragtes nu som et af Oslos mest eksklusive steder.