Oslo hører måske nok til blandt de dyreste byer i verden, men du kan stadig spise fantastisk mad uden at sprænge budgettet. Det gælder blot om at finde den rigtige restaurant! Du får her tips til 10 gode restauranter i Oslo inden for alle prisklasser.

Table at Maaemo with a view over Barcode in Oslo
Enjoy the food at Maaemo with a lovely view over Barcode. Photo: Bandar Abdul Jauwad

Som maddestination er Oslo et populært rejsemål. Via en stor variation og høj kvalitet er restauranttilbudet i Oslo både stort og mangfoldigt. I hovedstaden kan du spise alt fra gourmetretter på Michelin-restauranterne, thaimad, fisk og skaldyr til mexicansk, vietnamesisk og vegansk mad, ligesom der også kan nydes adskillige klassiske retter. Der er aldrig langt til en god restaurant, hvad enten du søger det klassiske eller det eksotiske. Få tipsene lige her!


1. Gourmetoplevelse på Maaemo


Foto: Bandar Abdul Jauwad


Er du på jagt efter en kulinarisk oplevelse af de sjældne og en unik gourmetrestaurant i verdensklasse (og er du villig til at betale for det), er Maaemo uden tvivl et godt valg! Maaemo er den eneste restaurant i Norge med tre stjerner i den prestigefyldte Michelin-guide (det var endda den første nordiske restaurant, der løb med udmærkelsen), og den byder på exceptionelle og innovative retter i et minimalistisk miljø. Al den mad, som serveres på restauranten, er tilberedt af økologiske og naturlige ingredienser. Forvent dig de bedste råvarer og prisvindende kokke – et besøg på Maaemo er en uforglemmelig oplevelse.


Hvor: Schweigaards Gate 15B, 0191 Oslo

Gør aftenen fuldendt med en overnatning på Clarion Collection® Hotel Folketeateret, som ligger blot 11 minutter til fods fra restauranten og 3 minutter fra Oslo S.


Langoustine – norsk hummer på Maaemo. Foto: Tuuka Koski


Nyd maden på Maaemo med en herlig udsigt over Barcocde. Foto: Bandar Abdul Jauwad


Hvad med en “liquid waffle”? Foto: Tuuka Koski


2. Mexicansk med et amerikansk twist hos Mucho Mas


Glem ikke at bestille noget godt at drikke til maden! Foto: Mucho Mas


I et lille lokale midt på Grünerløkka har Mucho Mas siden 1996 serveret lækker mexicansk mad med et amerikansk twist. Restauranten er lille og uformel. Den er endvidere uhyre populær og serverer store portioner til rimelige priser. I den hyggelige atmosfære oplever du gode og stærke smagsoplevelser, som passer til både store og små. Restauranten har også gode vegetariske alternativer og spændende drinks, og den er bestemt et besøg værd. Tip! Vær tidligt ude – Mucho Mas tager ikke imod bordbestillinger!


Hvor: Thorvald Meyers Gate 36B, 0555 Oslo

Det prisvenlige og hippe hotel med masser af puls, Comfort Hotel® Xpress Youngstorget, ligger blot 15 minutters gang fra restauranten.


3. Restaurant Eik – prisbelønnet, hyggelig og elegant


Clarion Collection® Hotel Savoy finder du den prisbelønnede Restaurant Eik – modtager af den prestigefyldte udmærkelse Bib Gourmand i Michelin-guiden. Udmærkelsen vidner om, at restauranten serverer mad af en god kvalitet og til budgetvenlige priser. Restauranten har modtaget udmærkelsen hele 14 gange, siden de åbnede for 15 år siden. Atmosfæren på Restaurant Eik er afslappet og minimalistisk, mens væggene er fyldt med kunst. Restauranten er et godt valg for dig, som leder efter en elegant madoplevelse kombineret med fantastiske cocktails.


Hvor: Universitetsgata 11, 0164 Oslo

Kombinér den unikke madoplevelse med en skøn hotelovernatning på Clarion Collection® Hotel Savoy.


4. God kvalitet og sociale måltider for alle på Smalhans


Foto: Anne Valeur


Hjemmelavet og lækker mad serveret i en hyggelig atmosfære til rimelige priser har gjort Smalhans til hele Oslos nabolagsrestaurant. Måltiderne på restauranten passer godt til familier, studerende samt vennegruppen, men også til forretningsfrokoster og romantiske middage. Menukortet bærer præg af forskellige burgere og supper, ligesom du kan forvente dig en traditionel menu, der er inspireret af husmandskost fra hele verden, samt menuer, som bygger på årstidernes råvarer. Om aftenen vælger du frit fra en menu, som opdateres ugentligt, og hvor konceptet er, at alle rundt om bordet smager hos hinanden. Du får ganske enkelt et mere socialt måltid. Det er værd at nævne, at Smalhans siden 2016 har været indehaver af den prestigefyldte udmærkelse Bib Gourmand i Michelin-guiden.Hvornår booker du bord?

Hvor: Ullevålsveien 43, 0171 Oslo


Hyggelig stemning på Smalhans. Foto: Anne Valeur


Her serveres der mad fra menuen, som skifter hver uge. Foto: Anne Valeur


Kokken er i aktion. Foto: Anne Valeur


5. Prisvenlig og smagfuld vietnamesisk menu på Lille Saigon 1


Bag et diskret indgangsparti finder du en af Oslos bedste vietnamesiske restauranter. Lille Saigon 1 har serveret autentisk og god vietnamesisk mad i over 25 år til meget fornuftige priser. Det har bevirket, at restauranten ved Torggata ofte er besat til sidste plads. Får du ikke et bord, så tag turen op til den anden restaurant, som ligger i Seilduksgata på Grünerløkka. Her får du smagfulde specialiteter til omkring 100 kroner, og personalet kommer gerne med gode anbefalinger. Maden serveres i enkle omgivelser med caféinteriør, for det er maden, som er i fokus!


Hvor: Bernt Ankers Gate 7, 0183 og Seilduksgata 17, 0553 Oslo

Restauranten ligger centralt og tæt på hotellerne Clarion Collection Hotel Folketeateret, Comfort Hotel Xpress Youngstorget og Comfort Hotel Grand Central.


6. Nyt havets lækkerier på Vulkanfisk


Er du vild med fisk og skaldyr, er Vulkanfisk det perfekte sted! Om sommeren åbner udendørsserveringen hos Vulkanfisk.


I Mathallen på Grünerløkka finder du lækker og inspirerende mad fra alle verdenshjørner. Her ligger blandt andet Vulkanfisk – fiske- og skaldyrsrestauranten, som elsker al mad fra havet. Hver dag leveres der herlige skaldyr til restauranten og den tilhørende Vulkanfisk-butik. Nyd fiskesupper, blåmuslinger eller rejer ved udendørsserveringen eller tag plads indenfor, hvor du kan sidde ved “ringside” og se kokkene i aktion, mens de laver maden i det lille køkken midt i baren. Vi anbefaler bestselleren fish & chips. Er du glad for fisk og skaldyr, er Vulkanfisk det perfekte sted!


Hvor: Mathallen – Vulkan 5, 0178 Oslo

Bor du på Comfort Hotel® Xpress Youngstorget, er der blot 7 minutters gang hen til Mathallen og Vulkanfisk.


7. Eksotiske smagsoplevelser på Yaya’s


Drøm dig væk til Thailand hos Yaya’s. Foto: Yaya’s


Tag et skridt tilbage, slap af og drøm dig væk til ferien i Thailand. På eksotiske Yaya’s, som du finder tre steder i byen, får du automatisk en afslappet fornemmelse. De lækre thairetter indtages mellem palmeblade og farverige lygter. Yaya’s er et godt budgetvenligt alternativ, hvor der er noget for hele familien. Friske råvarer, farverige krydderier og engagerede kokke – til sammen bliver det en måltidsoplevelse, hvor smagen er i fokus.


Hvor: Den mest centrale restaurant finder du på Øvre Vollgate 13 – kun 400 meter fra Hotel Christiania Teater. Det unikke hotel midt i hjertet af Oslo er elegant, charmerende og giver dig en god hoteloplevelse.


8. Vegansk og farverige kombinationer på Funky Fresh Foods


På Youngstorget finder du en anden populær restaurant, Funky Fresh Foods. Her får du mad med spændende smagsnuancer samt spraglede farvekombinationer. Foruden at lave god og økologisk mad lægger Funky Fresh Foods også stor vægt på at give oplysninger om maden, og hvordan denne påvirker os og vores omgivelser. Funky Fresh Foods er en populær vegansk café-restaurant, som serverer alt fra wraps til burgere og tapas.


Hvor: Ved DogA – Hausmanns Gate 16, 0182 Oslo


9. Lækker mad og panoramaudsigt på Quality Hotel™ 33 Top Floor Restaurant


God mad, gode drikkevarer og panoramaudsigt på TopFloor Restaurant? Ja tak!


Vil du lidt væk fra centrum og prøve noge helt nyt? På Økern, kun 11 minutter med T-banen fra centrum, finder du det prisvindende design- og konferencehotel Quality Hotel 33. Højest oppe i hotellet finder du den storslåede restaurant og bar Top Floor Restaurant. Her får du lækker mad og samtidig panoramaudsigt over hele byen og Oslofjorden. Al mad er lavet fra bunden, og kokkene på restauranten gør altid brug af årstidernes råvarer. Her kan du smage på forskellige retter, for eksempel kokkens hjemmelavede burgere eller en 6-retters menu. Derudover har hotellet sin egen konditor, som laver delikate desserter og kager i verdensklasse! Hotellet har 242 værelser, 17 konferencelokaler, 2 restauranter og en enkelt bar. Perfekt valg til en staycation eller dit næste forretningsmøde!

Hvor: Østre Aker Vei 33, 0581 Oslo


10.  Nyd mad i historiske rammer på Stortorvets Gjæstgiveri


Stortorvets Gjæstgiveri serverer traditionel mad i historiske rammer. Foto: Stortorvets Gjæstgiveri


Siden begyndelsen af 1700-tallet har mennesker samlet sig i det, som er en af Oslos ældste bygninger.  På Stortorvets Gjæstgiveri kan du spise, drikke og nyde de historiske rammer. Der er fokus på service og kvalitet, og både personalet og kokkene sørger for, at du får en herlig oplevelse. Her får du traditionel mad med et moderne twist – uanset om du kommer alene eller med 300 venner. Skal I fejre en særlig dag? På Stortorvet Gjæstgiveri er der også mulighed for at booke private lokaler med skræddersyede menuer.


Hvor: Grensen 1, 0159 Oslo


Hvad bliver din næste store madoplevelse i den norske hovedstad? Kombinér med en herlig hoteloplevelse. Se alle vores hoteller i Oslo og book dit ophold.