"Fra: Mig. Til: En, der har brug for den": Varmer hjertet og giver tårer i øjnene

Ingrid har sammen med sin storebror, Charlie (9), været i en legetøjsbutik for at købe gaver. Børnene og deres forældre har tidligere talt om, at det ikke er alle børn, der glæder sig til jul. Det er heller ikke alle børn, der kan se frem til julekalendere eller bage brunkager og pynte juletræet og finde gaver fra deres ønskesedler under det.

Ingrid valgte en tøjhund, men da det bliver tid til at give den væk, tøver hun lidt:

"Jeg kan så godt lide hunden, og jeg vil gerne selv have den," siger den fireårige forknyt og kigger mod de andre.

"Det synes jeg ikke er rimeligt. Der er andre, der har meget mere brug for den. For når du ikke får andre gaver, er det rart at få en bamse til jul," insisterer hendes storebror, Charlie.

"Så de har noget at lege med?" spørger den fireårige pige. Hun beslutter, at hunden skal have en ny ejer, og spørger, hvor hun skal lægge gaven.

For de to børn er julens betydning enkel: Den handler om god mad og at tilbringe tid sammen med familien og åbne gaver. Men det er ikke alle, der får denne oplevelse.

Siden 2001 er antallet af børn, der vokser op i fattigdom i Norge, steget årligt. Dengang var tallet kun 3,3 %, men i dag er det steget til hele 11,7 % ifølge Norges Statistiske Sentralbyrå.

Strawberry har i flere år taget sit sociale ansvar alvorligt ved at samle gaver ind til dem i lokalsamfundet, der har behov for det.

Har du lyst til at bidrage? Bemærk, at retningslinjerne for Ensomt Juletræ af sikkerhedsmæssige årsager er blevet opdateret fra og med 2023. Gaver afleveres i receptionen på respektive hotel, uden indpakning. Hotellet pakker gaven ind for dig og sørger for, at den tager sig hele vejen til et passende hjem juleaften.

Få mere at vide om, hvordan du kan bidrage, her

"Det er utroligt meningsfuldt, når vi selv er så tæt på situationen. Vi kan se manglerne og det store behov derude – lige uden for vores egen indgang," siger Marianne.

For Gateteam Oslo betyder hjælpen meget. I 11 år har organisationen været ude på gaderne i hovedstaden, hvor frivillige har uddelt mad, tøj, sko, soveposer, rygsække og hygiejneartikler til byens misbrugere.

"Det ensomme juletræ og gaverne, der går til vores venner på gaden, betyder meget," siger Siw Indsetviken, administrerende direktør for Gateteam Oslo.

Siw stiftede Gateteam Oslo i 2011, efter hun mistede sin far til kræft. På det tidspunkt havde hun et job, hun var glad for, men midt i sorgen følte hun et stærkt behov for at gøre en forskel. Efter at have set, hvor mange mennesker der frøs og kæmpede for at klare sig på Oslos gader, pakkede hun sin fars tøj i to kufferter. Første gang, hun uddelte varme trøjer, sko og friskbrygget kaffe til misbrugere og hjemløse, var hun skrækslagen. Hendes frygt forsvandt hurtigt, da hun blev mødt af en enorm taknemlighed. I dag består gadeteamet af mere end ti frivillige og adskillige bidragydere, der uddeler mad og varmt tøj hver onsdag.

Men i december er det ikke kun kulden, der slider på folk. Det er også ensomhed og bekymring for julen. Et par dage før juleaften placeres store poser fyldt med gaver indpakket i julepapir udenfor Clarion Hotel® The Hub.

"Fra: mig, Til: en, der har brug for den. Jeg ved ikke, hvem du er, men du har brug for den, så den vil jeg gerne give til dig. Glædelig jul. (Du får en tyk jakke)," står der på et af kortene, som Siw læser højt. Det er skrevet med grøn tusch og stavefejl, der er karakteristiske for et barn.

Tre dage før jul ender kortet i hænderne på én, der virkelig har brug for den jakke. Uden for The Hub regner det i dagene op til jul. Den pågældende person får en varm jakke samt en julehilsen. Samtidig sidder Ingrid og Charlie omkring køkkenbordet i deres hjem i Ekeberg i Oslo. Under juletræet hober gaver fra bedsteforældre, onkler og venner sig op.

Ingrid også været med til at give gaver med sin børnehave i det centrale Oslo, så nu forstår hun, at det ikke er alle, der er ligeså heldige som hende. Hun ved, at ikke alle føler den samme kriller i maven, som hun får, når julen nærmer sig. Hun forstår det, men børn er og bliver børn, og hun kigger på gaverne under træet og spørger:

"Tror du, at den grønne gave med båndet er en tøjhund til mig?"