Destination
Dominic Gorham: – Sommerro er den perfekte storm
Dominic Gorham er en velkendt person i det internationale natteliv. I dette eksklusive interview afslører kongen af god service nogle af sine hemmeligheder, fortæller os om sine møder med Adele og Obama og forklarer, hvorfor livet i Sommerro er som den perfekte storm.
Dominic er ni år gammel. Han er iført trompetbukser og en stribet tanktop og har afrohår. Hans ældre søskende holder en fest i dagligstuen i London.
De danser til Roxy Music, Bowie og popsange – gode popsange, eftersom kalenderen skriver 1970'erne. Hans far har en ølkasse, og Dominic vil åbne en flaske og servere for ham. Han vil gerne stå bag baren.
Vi spurgte, om han kunne huske, hvornår han for første gang følte, at han deltog i en rigtig god fest. Og det var sikkert lige præcis dér, Dominics liv og karriere blev bestemt.
"Nu får du mig til at smile," siger Dominic Gorham (59). Han retter på sin jakke og griner med varme brune øjne og et roligt blik.
"Jeg har aldrig set sådan på det øjeblik før."
Var det dér, hans passion for god service begyndte?
Var det dér, han først blev tiltrukket af det at skabe magiske møder mellem mennesker? Møder, der giver energi og glæde, fordi musikken, underholdningen og stemningen er hundrede procent perfekt?
Over 50 år senere møder vi chefen for gæsterelationer Dominic Gorham på det historiske Sommerro i Frogner i Oslo. Det nyrestaurerede hotel er nummer 26 hotel, klub eller restaurant, han har været med til at åbne. Fra vores allerførste møde i receptionsområdet kan vi fornemme hans unikke energi. Et fast håndtryk, en hurtig besked på walkie-talkien og derefter et "følg med mig".
"Det er hektisk i dag," pointerer han.
Vi følger Dominic og hans lange, elegante dreadlocks. Mens han åbner døren til Ekspedisjonshallen, ser han forventningsfuldt på os. "Wow!" udbryder fotografen højt. Der summer af stemning ved alle bordene i restauranten. Folk griner, snakker og skåler, og der spilles jazz.
"Det er det ord, vi har hørt mest siden åbningen af Sommerro: "wow". Og det er helt rigtigt," siger vores vært.
Dominic hilser på gæster til venstre og højre, mens han ledsager os gennem lokalet. Han skifter ubesværet mellem engelsk og fransk, inden han åbner en ny dør. Vi indtager vores pladser i rummet "To søstre". Hans telefon blinker konstant, men Dominic lægger den fra sig med skærmen nedad og skruer ned for lydstyrken på walkie-talkien. Vi får serveret te, og han spørger os, hvad vi gerne vil have til frokost.
"Nå, hvad skal vi så tale om?"
Om Sommerros wow-faktor
Dominic Gorham er født og opvokset i London. Han blev uddannet ved Wimbledon and Kingsway Princeton School of Music. Han har startet barerne Le Paradis du Fruit, La Mousson, La Casbah, Le China Club og Le What's Up i Paris.
Han tog denne succes med sig til Oslo, hvor han startede Aqua, Buddha Bar og Cosmo. Det var de første steder i den norske hovedstad, der havde en dørmand, som besluttede, hvem der måtte komme ind.
Han introducerede konceptet "ja eller nej" i Oslos natteliv samt dresscodes og adfærdsstandarder.
Siden da har han udført en række konsulentopgaver, før han blev en del af Strawberry, først på flagskibshotellet The Thief og nu på dets seneste foretagende, Sommerro.
Hvor skal vi starte?
Det her er manden, som kan dele historier om møder med præsidenter og internationale kendisser i hver anden sætning. Han kender "alle" og har en spændende historie om og henvisning til "alt" i hotel- og nattelivsbranchen.
Dominic er en mand, der forelskede sig i Oslo og besluttede sig for at blive. Han bor her nu sammen med sine tre børn. Han bragte ægte passion for service med sig. Og det er blevet til en livsstil. Han har nu boet på Sommerro i fire måneder og er blevet en del af hotellet.
"Jeg har specialiseret mig i åbninger, og jeg har lavet det her hele mit liv. Men som sagt har jeg aldrig oplevet at høre "wow" så mange gange før. Gæsterne er helt overvældede over det, vi har skabt. Det er så unikt, og jeg har ikke hørt et eneste negativt ord."
Hotellet ligger i de lokaler, hvor Oslo Lysverker lå førhen. Det stammer fra 1931, og det har traditioner og energi forankret i sine vægge, påpeger Dominic.
"Denne bygning stod her, før jeg blev født, så dette kan ikke købes eller skabes, men skal blive til med tiden. Al ære går til Petter (Stordalen, ejer af Strawberry, red.) for dette. Han har fordybet sig i bygningens essens og har virkelig pustet nyt liv ind i den igen og bragt dens skønhed frem med respekt."
Og når bygningen er så ærværdig med en wow-faktor, der sprænger skalaen, skal personalet også blive en del af hele oplevelsen. Det er her, Dominics passion kommer i spil: service. Alle medarbejdere skal gennemføre Sommerro-skolen, hvor man bliver trænet og uddannet i den service, som hotellets kultur kræver.
Den 59-årige har fantastiske fortælleevner, der samler hele historien, uden at vi behøver stille et eneste opfølgende spørgsmål: Service, enkelthed, Madonna, en fiskehistorie og Oslos dørpolitik.
Dette er opskriften på god service
"God service handler om at være opmærksom. De bedste folk i branchen er dem, der tilpasser deres service efter, hvem de arbejder med, eller hvem de betjener."
"Det handler selvfølgelig om det helt grundlæggende som korrekt bordetikette osv. Men god service handler også om dem, der tænker udenfor boksen, og ved, hvornår de skal træde tilbage i den."
Dominic bliver mere livlig. Han spiller trompet med fingrene og sammenligner det hele med et jazzband.
"Når trompetisten improviserer en solo, fortsætter resten af bandet med at spille. Han kan spille en fantastisk solo, så længe han ved, hvornår han skal begynde at følge noderne igen."
"Du skal kunne ride med på bølgerne. Jeg mener, du ved aldrig, hvad der kommer til at ske. Som sagt skal du være opmærksom og følge med, og du skal ikke stoppe eller forsøge at styre tingene, men ride med på bølgerne."
Hvorfor forstod han ikke Harvey Specter-fyrene?
Dominic bruger alle sine sanser, når han arrangerer en begivenhed. Han stikker en finger i jorden.
"Jeg har et klassisk eksempel. Vi afholdt en stor begivenhed for en bank. Der kom en masse velklædte Harvey Specter-mænd ind i lokalet (han henviser til tv-serien Suits, red.). Du kunne se, at det var verdensmænd. De havde rejst, og de drak tørre martinier og champagne. Og DJ'en spillede... Altså ..."
Dominic imiterer en hakkende rytme og brummer "eh eh eh".
"Jeg mener, hvorfor kunne han ikke afkode situationen? Hvordan kunne han fejle i det tilfælde? Spil Fly Me to the Moon eller noget, der kan få det hele til at føles som en galla, noget retro. Det ville det have skabt en helt anden stemning. Nogle forstår det med det samme, mens andre har brug for at lære at stikke en finger i jorden."
Den 59-åriges sidste råd om service er enkelthed. Det meste af hans liv er ligetil, påpeger han.
"Lad være med at gøre tingene komplicerede. Jeg elsker enkel mad, enkle samtaler, at være ligetil og direkte. Min franske bedstemor er et godt eksempel. Hun plejede at
lave salat du tomat. Etiketten i Frankrig er forret, hovedret, dessert, og sammen med min bedstemor var det sådan, det fungerede. Hun skar tomater med sin egen vinaigrette og serverede dem med en baguette. Og denne salat du tomat er den bedste, du kan få. Enkelthed."
"Jeg tror, at årsagen til min succes er, at jeg holder tingene enkle. Jeg er ærlig og fuldt ud til stede."
En fisketur med Adele og hendes søn
Og det var også den enkelthed, der gjorde, at han fik de bedste koncertsæder, da popstjernen Adele besøgte Norge. Dominic var ansvarlig for kunstneren og spurgte hende, hvad hun gerne ville lave under sit ophold. Det vigtigste for Adele var, at hendes søn havde det sjovt.
"Jeg spurgte, om han havde været ude at fiske før, og det havde han ikke. Min store lidenskab er at fiske. Det er der, jeg virkelig slapper af. Så vi tog dem med på fisketur, og drengen fangede en stor fisk. Senere tilberedte vi den og spiste den sammen."
"Du skulle have set drengens ansigt, da hans mor gik på arbejde den aften. Det var en fantastisk dag. Det var den første historie, hun fortalte, da hun gik på scenen samme aften. Og næste dag var hun i Sverige og mødte tilfældigvis Petter Stordalen. Hun fortalte ham om fisketuren i Norge og sin indkvartering på The Thief," siger Dominic og griner.
Rid med på bølgerne, stik en finger i jorden, og hold det enkelt.
Da Madonna var nødt til at vente
Men selvom Dominic har opvartet internationale stjerner, behandler han alle gæster ens.
For bedre at kunne forstå, hvad det betyder, er vi nødt til at rejse tilbage i tiden, til Paris.
"Der var to parisere, søskendeparret Nicolas og Charlotte Testu, som drev klubben La Mousson. Alle de store kendisser kom i klubben. Engang kom Madonna ind, og hun måtte vente. Men det var selveste Madonna, ikke? Det gjorde ikke nogen forskel. Hun fik noget at drikke og måtte vente."
De havde en politik om, at det var ligegyldigt, hvem du var, om du havde reserveret eller ej, eller om der var et ledigt bord eller ej. Du blev behandlet med respekt, men på lige fod med alle andre," siger Dominic og smiler:
"Jeg mener, jeg ved, hvordan man tager sig af mennesker, jeg har mødt Barack Obama, og der er selvfølgelig nogle forskelle – der er visse protokoller, hvad angår respekt. Men uanset om folk vil have øl eller champagne, er de lige vigtige. Alle skal bydes velkommen med samme charme, glæde og støtte. Det er en vigtig lektion, jeg har taget til mig."
En anden ting, som Dominic tog med sig fra Paris, var hans dørpolitik. En af hans mange succeshistorier i Paris var den populære bar La Casbah, som ikke engang havde et skilt udenfor. Han tog denne mystik med til det vestlige Oslo og Buddha Bar.
Alt besluttes ved døren
"Buddha havde den første dørpolitik i Oslo. Folk advarede mig og sagde, at det ikke var muligt."
"Bare vent, svarede jeg. For eksempel var der en fyr i køen med en hotdog og en øl i hånden, som så smed det væk og gik ind i klubben."
"Jeg havde brugt flere år og millioner på at skabe dette sted, dette fantastiske sted, og jeg ville ikke have sådan en kø og sådan en kundekreds."
"Så jeg bad ham med hotdoggen og øllen om at tage hjem. Men budskabet blev altid leveret høfligt og respektfuldt."
Dominic påpeger, at det altid handler om døren. Den måde, du styrer indgangen på, er afgørende for, hvad der sker indenfor.
"Du kan tilføre så meget ved at skabe en stemning ved døren. Du hilser på og snakker med folk og sørger for, at de ser godt ud, når de kommer ind – måske kan du rette lidt på deres skjorte og slips."
"På vej ind skaber jeg en stemning, der får dig til at føle, at det er noget helt særligt."
"På den måde føles det også som noget helt særligt indenfor. Det handler om at være smart ved døren. Lad være med at stå med en hotdog og en øl i hånden," siger han grinende:
"Og Buddha blev en kæmpe succes. Det var en stor klub med fuldt hus syv dage om ugen."
Sommerro
Mens historierne og minderne blev delt, fik vi en rundtur gennem hele Sommerro. Vi besøgte biograflokalet, hvor du kan spise frokost og nyde gamle klassikere med popcorn i hånden. Vi var også på taget, hvor vi så den udendørs pool og udsigten fra Frida Ronges restaurant Izakaya. Og vi har beundret Vestkantbadets art deco-interiør.
Nu er vi tilbage ved indgangen, hvor vi startede. Dominic endte aldrig bag en bar. Han er mere som en instruktør med en walkie-talkie i hånden, en dørmand, der styrer alle gæsterne, eller en kaptajn, der styrer sit skib gennem en storm. Det er sådan, han beskriver Sommerro. Hotellet med gæster og personale fra hele verden, fra Sverige og Frogner til Argentina og Tyskland. Det er en blanding af ærværdighed, impulser, flirt, klasse og en rytme, der følger med den veludførte service.
"Det er den perfekte storm. Tricket er at ride med på bølgerne," siger kaptajnen.
